"Min mand og jeg blev enige om at vi skulle skilles, men tiden op til beslutningen var et helvede. 

Vi undgik hinanden det meste af tiden og gik nok begge to som "katten om den varme grød", så stemningen herhjemme var virkelig tung. Vi har 2 børn sammen på 3 og 5 år så hvordan de ville reagere på en skilsmisse nagede os begge 2 meget.

Jeg var meget bekymret for min mand arbejder meget og rejser meget, jeg synes en del af problemet i vores ægteskab handlede om han aldrig var til stede og jeg var bange for at hvis vi blev skilt ville børnene se ham endnu mindre.

Jeg var kørt så træt i at være mor 24/7 og tænkte, at det bare ville blive endnu værre hvis vi blev skilt.

Vi startede i parterapi i januar og kunne lave nogle aftaler for hvordan vi skulle fortælle det til børnene og hvad for nogle aftaler vi skulle lave og da de var på plads blev vi skilt.

Det skal bare fungere at vi kan kommunikere for børnenes skyld. Vi går stadig i parterapi selvom vi er blevet skilt og er flyttet fra hinanden, er vi blevet enige (for en gangs skyld) om at det fungerer som et slags "helle" hvor vi kan tale fornuftigt sammen og lave gode aftaler.

Jeg tror ikke vi ville være nået hertil uden hjælp. Jeg vil anbefale alle skilsmissepar at gå i terapi, for børnenes skyld. Det har i hvert fald virket for os."

Jannie.