Om Psykoterapi

Psykoterapeut Janne Brøns
De fleste af os kender til stunder i vores liv, hvor vi mærker at selvværdet eller selvtilliden ikke er helt i top. Eller perioder med præstations angst, måske ovenikøbet stress symptomer og følelsen af
at halse bagefter. Måske oplever vi perioder
med alt for mange konflikter med børnene eller med partneren, eller stunder med en følelse af ensomhed. Tanken, ”hvad skal der blive af mig?” eller ”hvad vil jeg egentlig med resten af mit liv?” ”hvilke valg skal jeg træffe?”, kender vi nok også alle sammen til. For nogle bliver disse stunder mere og mere hyppige for til sidst helt at glide sammen. Humøret og livskvaliteten daler og nogle oplever depressive tilstande. Det kan være svært at komme i gennem det ved egen kraft. Gennem terapi bliver du bevidst om dine ressourcer og valgmuligheder. I terapien arbejdes med de ting, du oplever, uden at fortolke eller dømme. Herved får du mulighed for selv at erfare, hvad hver enkelt oplevelse betyder for dig. Det handler om, så at sige “pille løget” lag for lag – at nå ind til kernen – din kerne.